Mange bække små - om Kawa-projektet
Et projekt inspireret af en japansk ergoterapimodel for praksis
Patient cases Kawa på uddannelsen Projektgruppens egne floder Hamburg 2008 ENGLISH
"Den der rejser har altid noget at fortælle" En fælles opdagelsesrejse i KAWA-modellens muligheder
NYT:
Nyt bachelorprojekt om virkningen af jordbrugsaktiviteter for menensker med psykiske lidelser der inddrager Kawa modellen; At spire i fælleskab
Michael Iwamas forelæsning på WFOT Day 27. okt 2010
The Kawa model: Heralding a New Paradigm in Occupational Therapy se her:
http://www.youtube.com/watch?v=EcWt3G0k7gM&p=0D8F610C07E2CDD8&index=1&playnext=1
Kawa på Facebook
Jette Andersen og Ole Myginds oplæg på Ergoterapiforum Nord 14. september 2010 på UCN se her
Finsk bachelor om Kawa her - abstract er på engelsk!!!
9. april 2010 Er Kawa for ergoterapeuter?
Kawa som kommunikations model i tværfaglige sammenhænge, beskrivelse og program
7 dec 2009: Artikel om Kawa på side 9-13 her: http://www.kroniker.dk/Default.aspx?ID=22&M=News&PID=265&NewsID=204
Artiklen har titlen; "En måde at fremme borgerpersoaktivet i rehabilitering"
The Danes Have DONE IT; se her
http://kawamodel.phpbbnow.com/viewtopic.php?t=337&sid=d15fa69961ed33c85c2aa4562e84d850
KAWA modellen er udkommet på dansk, aug. 2009 Munksgaard se her: http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762808799.aspx
Læs forordet her http://ifilserver.gyldendal.dk/attweb/attachment_14421_121_Indhold%20og%20forord.pdf
Links
Kawa´s officielle hjemmeside med diskussionsgruppe
Projektbeskrivelse 
bilag til forprojekt.doc
Erfaringer
Her er begyndelsen til beskrivelsen af Kawa-grupens erfaringer med afprøvning af modellen - det er tænkt som overskrifter/temaer som vi fylder ud efterhånden som vi bliver klogere.
Male under tidspres
Det var OK at male under tidspres. Jeg tror ikke jeg ville nå ret meget mere på den dobbelte tid.
At skrive til/om floden
Det var fint at skrive, lidt svært synes jeg, men jeg er absolut ingen skrivenørd. Til gengæld oplevede jeg at have "glemt/fortrængt" betydningen af en sort sten, da jeg skulle fortælle om min tegning. Så kunne jeg se i det skrevne, hvad det var den betød.
Floden terapeutisk
Jeg synes at floden og de begivenheder patienten havde markeret på sin flod gav et rigtigt godt udgangspunkt for en samtale. Jeg fik mange ting at vide og floden skabte en form for struktur. Patienten er normalvis god til at fortælle, så det er svært at vide om floden gjorde en forskel. Det kunne have været spændende om det havde givet samme resultat ved indlæggelsestidspunktet.
Klienten har svært ved at tænke abstrakt og symbolsk – men havde sagt: ”der er strøm i min flod” – mit liv.
Terapeut refleksioner om introduktion
Jeg havde den oplevelse at det var mange ord der skal til for at give patienten nogle forudsætninger for at kunne male sin flod, med de symboler der nu hører til. Det er et dilemma at en hjerneskadet ikke altid kan kapere mange informationer på én gang og at maling af en kawa flod kræver noget introduktion med beskrivelse af grundelementerne som sten, drivtømmer, bund og bredder. Selve sætningen at male sit liv som en flod kan også virke lang for en hjerneskadet. Jeg valgte derfor at gøre introduktionen meget kort og gøre den mere konkret ved at give et simpelt eksempel på en flod med elementerne i.
Terapeut refleksion om tegningen
Selve tegningen blev ikke et stort og farverigt maleri, men den var dog ikke bare en lige streg. Den lavede nogle sving, som dog ikke blev beskrevet af patienten som havende en betydning. Desuden blev der tegnet enkelte sten på forskellig måde feks. ude ved kanten og ved nuværende situation som en slags dæmning hele vejen hen over floden. Et enkelt drivtømmer symboliserede at der altid havde været strøm i floden.
Om motiver for at deltage
Jeg har dog en patient, som jeg kører et forløb med, men han er ”mere til samtaleterapi”, som han udtrykte det! End ikke kraftig motivation nyttede..
Om processen
….det var rigtig godt at vi selv får prøvet modellen af. Vi havde aftalt at tegne tværsnit af floden. Og vi måtte bare bruge tid på at fortælle hinanden om vores tegning og oplevelse af at tegne. Det blev ikke til at stille spørgsmål og fordybe sig i de enkelte tegninger. Men til en erkendelse af at det er godt at få mulighed for at sætte ord på tegningen og/eller den proces/de tanker som tegningen frembragte.
I forbindelse med at vi tegnede flodtværsnit denne gang, brugte vi også tid på at skrive ned bagefter. I min verden hedder det ”intermodalitet” og er altså at gå fra et kunstnerisk udtryk til et andet. Det kunne vi godt udbygge, så vi f.eks. skrev det som et digt og ikke bare som nedfældede tanker. Det giver som regel endnu flere vitaminer til emnet/problemstillingen.
-og så mit gamle dilemma: når man giver sig i kast med at tegne/male, skal man så tænke i at oversætte sin verden til flod-sprog, som skal forstås (det bliver nærmest en illustration) - eller skal man ”ikke-tænke” og bare give sig i kast med den kreative proces for så bagefter at undersøge, hvad der skete i processen og hvad billedet egentlig siger.
Er der ikke en forskel? Forstår I hvad jeg mener, oplever I også en forskel?
Vi snakkede om de muligheder der er ved at anvende et andet sprog/ udtryk.
Om den symbolske betydning af elementerne i Kawa
Bevægelsen af vandet ”der er strøm i vandet” blev nævnt som et element.
Sving på floden.
Som noget nyt blev der tegnet planter i vandet – det gjorde indtryk bl.a. fordi stenene og drivtømmeret er døde ting og planter er levende ting.
De døde ting og planter som levende ting
Om at terapeuten er tilstede når der tegnes
Det var godt, da der pludselig kom noget personale ind i rummet – som så kunne gelejdes ud igen
Om fremtidige muligheder
Det kunne være mulig at se på hvordan floder/vandløb indgår i kunsten; musik, digte, bøger, malerier
Tilslut kom vi meget til at tale om muligheden for at tegne en fremtidsflod (hvilke drømme, forventninger og håb knytter sig til fremtiden).
Når det gælder en fremtidsflod kommer jeg til at tænke på ”mål og handleplaner”. Kan Kawa bruges her?
Det blev foreslået at vi som en del af arbejdet med modellen på et tidspunkt tager en tur på vandet med ”KAWA-øjne” og med det formål at komme nærmere modellens muligheder.
Livslinjer og KAWA
Vi snakkede om forskelle og ligheder mellem ”livslinje” og KAWA; Kawa ligger op til også at se bevægelser (sving på floden, forskellig bredde og illustrationen af de konkrete livshændelser vha. sten, og drivtømmer), hvor livslinjer mere ses som noget liniært.
Flere erfaringer
Målgruppen:
Alle i princippet, men erfaringen har vist at mennesker, indlagt på akut psyk. afdeling er vanskelige at få til det (også af instititionsmæssige grunde).
Overvejelser i forb. med alder, fysisk og psykisk formåen, sprog, etnisk baggrund m.m . er væsentlige, men mest i forhold til HVORDAN.
Formålet/sammenhængen:
Der kan tegnes i et individuelt forløb, hvor samtalen bagefter foregår mellem tegner og ergoterapeut, eller i en gruppe hvor erfaringerne deles med gruppen.
Der kan tegnes først i et forløb for at "lære at kende" eller sidst for at samle op.
Der kan tegnes for at skabe overblik over et helt livsforløb - eller øjebliksbilleder.
Der kan tegnes for at have noget konkret at forholde sig til i en samtale - netop billedet, som kan tages frem igen og igen.
Tid:
Ca. 1 time. 5-10 minutter til indledning, 20-30 minutter til at male i, ca. 20 minutter til samtale om tegningen og processen.
Vi har erfaret, at en lidt stram tidsramme for at tegne ikke gør noget.
Materialer:
Valgfrihed mellem "våde" farver som skal males på og farvekridt, som skal tegnes med. Eller akvarel-farvekridt ( f.eks. Caran d'Ache), som både kan det ene og det andet.
Godt at tilbyde stort papir - det kan altid skæres mindre, og hav ekstra stykker liggende, hvis der er brug for udbygning.
Godt at kunne tilbyde både at male op ad en væg, på et bord eller på gulvet.
Husk malertape, plast eller underlagspapir, saks, spand til vand, pensler og svampe.
Indledning:
Start med at fortælle om KAWA-modellens oprindelse (Michael Iwama, ergoterapi i øst/vest, individ/fællesskab, metaforer).
Undervis i sproget - "drivtømmer" er f.eks. ressourcer, styrker og svagheder, som personen har fået i løbet af livet. Vis KAWA-tegning fra teorien eller tegn selv en enkel flod som illustration.
Vis billeder eller fotos af forskellige floder.
Spil flod/vand-musik, f.eks.Smetana's "Moldau" eller Keltisk musik fra f.eks. Loreena Mcknnitt`Books of Screts
Udveksling:
Hvordan det skal foregå afhænger af målgruppen og formålet
Fordelen ved at have en KAWA-tegning er, at der foreligger et konkret billede, som ikke ændrer sig, og det er en hjælp for hukommelsen. Et billede er mere organisk end f.eks. en tidslinje og er dermed mere "lig et menneske".
Når en gruppe udveksler billeder, bliver livets mangfoldighed åbenbar og mindsker dermed stigmatisering og snæversynethed.
Ved mennesker i krise (hvad mange patienter/brugere er, når de møder en ergoterapeut i behandlerverdenen) må der udvises ydmyghed, omsorg og reel interesse.
- Så langt, så godt! Der må gerne tilføjes og rettes.
-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-
Fra en undervisers dagbog.
Det er en gave at få lov til at introducere KAWA.
Det er et fantastisk indblik som jeg får i de studerendes liv – sorger, glæder, styrke, tvivl osv – de studerende bliver tydelige som mennesker der er bærere af en fortælling. Jeg har tidligere fattet stor interesse for fortællingen og livshistorien - og det er overvældende hvor stærkt KAWA står for mig som en metode til at folde fortællingen ud. Det symbolske sprog som foldes ud i refleksionerne står stærkt – jeg får igen en stor lyst til at beskæftige mig med metaforer.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.